torsdag den 26. januar 2012

For fuld damp

Jeg har længe ønsket mig et eller andet køkkenudstyr til at dampe fisk, da jeg synes, at fisk nemt bliver tørt når det kommer i ovnen. Det blev så denne steamer fra Lékúe.
Damp apparaturet består af 2 lag med huller i bunden, de sættes ovenpå en gryde med kogende vand. Dampen stiger op igennem maden og ud ved låget.
Jeg er glædelig overrasket over hvor nemt og lækkert det er - og grøntsagerne smager rigtig godt med blot lidt salt og krydderier, f.eks. timian, ovenpå. Nu har vi prøvet 2 dage i træk, og det tror jeg bliver et spændende bekendtskab. Se her hvad jeg har lavet:

...først et lag gulerødder

...ovenpå et lag kartofler i skiver, evt. vendt i lidt olie, salt og timian

...som bund til laksen lidt porrer i ringe og snackpeber

...laks ovenpå, marineret i lidt olie, salt, citron, fiskesauce og ovenpå lidt citronpeber

først sættes kartofler og gulerødder over i 12 min

kartoflerne har nu fået 12 minutter


laks på porrebund sættes nu nederst i 10 min

så dampes der i flere lag

efter 22 min var maden klar, og det smagte virkelig lækkert

tirsdag den 24. januar 2012

Akut lækkersulten

Jeg blev pludselig lækkersulten på vej hjem idag, og bagte denne chokoladekage straks da jeg kom hjem. Den er lagt sammen med kirsebær/lakrids syltetøj og pudret med flormelis. Nu skal det gøre godt med en kop kaffe og lidt tv.

lørdag den 14. januar 2012

Cumulus

Cumulus af Annette Danielsen er et godt strikketøj. Opskriften er nem at følge, og jeg synes at resultatet er blevet rigtig godt. Opskriften er fra bogen "Strik naturligvis".

Jeg har valgt noget andet garn end opskriftens anbefalinger, men strikkeprøven og alt andet passer, så den færdige trøje passer som den skal. Det bliver en rigtig dejlig varm vintertrøje, og jeg glæder mig til at få den på.







Fakta:
  • Design: Cumulus af Annette Danielsen
  • Garn: 2 tråde Holst Supersoft uld farve Zinc og 1 tråd Vital Hjertegarn i råhvid (Superwash uld)
  • Pinde: 7
  • Str.: M
  • Forbrug: 315 g Holst og 420 g Vital