søndag den 16. november 2014

Topdown raglan

Her har jeg maskinstrikket en topdown raglan efter mønster af Jodie Raymond.
Først har jeg strikket en lille micro model, for lige at forstå hvordan man skulle gøre, og så var det bare at gå igang med den store model.

Den strikkes oppefra, som navnet siger. Først strikkes halskanten, og så strikkes for- og bagstykke på halskanten. Når man til sidst strikker ærmerne, så strikkes for- og bagstykkerne på samtidig, så man kun skal sy side- og ærmesømme sammen til sidst. Det er lidt svært at forklare, men nemmere end det lyder.

Den er i det største, men det gør ikke noget når den skal bruges som en slags tunikakjole. Den kunne også være fin i en kort udgave med en dejlig ribstrikket rullekrave.
Garnet striber selv, så det er lidt svært at få til at passe i samlingerne, men det gik vist ok.

Garn fra Garnudsalg.dk, et restparti, 100% uld, forbrug 310 g, spænding 8.

God søndag til jer.





mandag den 10. november 2014

Udstyret

........skal man jo ikke gå ned på, så jeg har fået disse i posten idag. Jeg har ikke noget konkret projekt hvor de skal bruges, men de er gode at have hvis man lige står og mangler :-)
De kan f.eks. bruges til en bort forneden af en trøje.